Tags

, , , ,

Fjordrejen er om nogen råvare, en forårsbebuder. Den er kostbar, men måske derfor indbyder den til nydelse i yderste potens. Fiskehandleren lokkede, hvilket ikke var en svær opgave, selvom menuen var sat. Derfor kom der en lille snack ud af det.

Fjordrejer på smørristet rugbrød med radiser, rygeost creme, agurk og brøndkarse

2 pers. – tilberedningstid – 15 min.

200 g pillede fjordrejer

1/4 agurk, til agurkekugler

2 radiser, skåret på mandolin

Brøndkarse

2 spsk rygeost uden kommen

1 spsk creme fraiche 18%

Citronsaft

2 sk groft mørkt rugbrød, meget tyndt skåret

1 spsk smeltet smør

Salt og friskkværnet sort peber

1. Rugbrødet pensles med det smeltede smør og ristes sprødt i ovnen ved 180 grader – lad køle af

2. Imens laves agurkekugler, radiser skæres på mandolin, rygeost og creme fraiche røres sammen med citronsaft

3. Anret som på billedet

Tip

Retten kan også servers som hapser til et glas champagne – blot doseret i mindre portioner og rugbrødet skåret i aflange fingre inden det ristes